Besættelsesmuseet i Århus 1940-45

Aarhus armbindet

Hjem
Op

Daglig leder
Søren Tange Rasmussen
Museumsinspektør
Tlf.
4185 0874
str@dengamleby.dk

Mød Besættelsesmuseet på Facebook
Museet på Facebook

      

Vagtplan

Indsamling
Indlevering
af
effekter
.

4.maj lys

Skæring Hede

Skæring hede er et gammelt tysk skyde terræn beliggende i et nuværende sommerhus område.

Der er opstillet en stor mindesten ved skydevolden, hvor man formoder at henrettelsen af de 5 modstandsfolk fandt sted.

Henrettelserne fandt sted den 2. december 1943

Teksten på stenen er blandt andet, et vers af digterpræsten Kaj Munk:
"Drenge, I drenge, som døde -
I tændte for Danmark i dybeste mulm
en lysende morgenrøde"

Hvert år den 4. maj fra kl. 1900 afholdes der mindehøjtidelighed på pladsen.
Programmet ser nogenlunde således ud iflg. oplysninger på De samvirkende soldaterforeningers hjemmeside:
 

Den 4. maj afholdes der som vanligt mindehøjtidelighed i anledning af årsdagen for Danmarks befrielse

Programmet er som følger:
Der spilles musik af Marinehjemmeværnets Musikkorps
Fanerne føres ind på pladsen
Velkomsttale
Kranse og blomsternedlæggelse
Der synges "En lærke letted"
Årets taler
Der synges "Kongernes Konge"
Afslutningstale
Der synges "Altid frejdig, når du går"
Retræte ved hornblæser fra orkesteret, hvorefter fanerne føres ud

De fem henrettede er:

Anders W Andersen, født 12. juli 1924
Georg Mørk Christiansen, født 14. september 1921
Otto Manley Christiansen, født 30. september 1924
Svend Christian Johannesen, født 10. juni 1923
Oluf Akselbo Kroer, født 17. april 1916

Anders W. Andersen.

Efter realeksamen og handelsskoleeksamen i lære i en teknisk maskin- og olieforretning. Medlem af Randers KU og tidligere medlem af FDF.

Blev den 19.11.1943, som medlem af en sabotage-gruppe, arresteret ved de første anholdelser efter Langå-broernes sprængning.
Den 24.11.1943 blev han ved tysk krigsret dømt til døden for sabotage sammen med andre Randers sabotører. 
Henrettet den 2.12.1943 og begravet i Oksbøl ved Varde.
Efter krigen blev hans lig fundet på Kallesmærsk Hede i Oksbøl og flyttet til mindelunden på Randers Nordre Kirkegård.

I afskedsbrevet til forældrene skrev han bla.: 

"Min kæreste Far og Moder, først nu ved jeg, hvad kærlige Forældre betyder, i Livet, har man dem, saa kan man roligt se alting i Møde - jeg ved, at de forstaar En.
Mor og Far; jeg gaar rank og rolig ind i Evigheden, jeg ved jo, at blot man tror paa Gud, da har man intet at frygte.
 Far og Mor, gid Gud vil velsigne Eder.
De sidste kærlige Hilsener fra jeres lykkelige Søn Anders. "

Top

Georg Mørk Christiansen

Matematisk-naturvidenskabebelig student fra Århus Katedralskole 1940.
Økonomistudiet på Århus Universitet. Sideløbende frivillig ansat på "Danske Mejeriers Fælleskontor" i Århus. Af politisk overbevisning var Georg Christiansen kommunist.

Han deltog fra 1942 i en kommunistisk studiekreds samt fremstilling og distribuering af det illegale blad Frit Danmark.
Fra maj 1943 organiserede han flere sabotagegrupper, der under hans ledelse foretog flere industri- og jernbanesabotager.
Særligt fremhæves sprængningen den 15. august 1943 af den østjydske længdebane.

I september 1943 kom Gestapo på sporet af ham og de sabotagegrupper, han ledede.
Den 16. september blev han arresteret og den 24. november dømt til døden.
Den 2. december 1943 blev han henrettet ved skydning i Skæring sammen med sabotørerne fra Randers.
Begravet af tyskerne på Kallesmærksk Hede ved Oksbøl, men efter befrielsen bisat på Århus Vestre Kirkegård

Top

Otto Manley Christiansen

Efter realeksamen ansat som handelslærling på A/S østjydsk Trælastimport, medlem af KU.

Otto Christiansen blev arresteret den I 9. 11. 1943 ved de første arrestationer efter Langa-broernes sprængning. Den 24.11.1943 blev han ved den tyske krigsret i Århus dømt til døden for jernbanesabotage, attentater og brandstiftelser på bedrifter, der
arbejdede for den tyske værnemagt. Han blev henrettet den 2. 12. I 943 sammen med de andre sabotører fra Randers og begravet på Kallesmærsk Hede ved Oksbøl. Efter befrielsen blev Otto Christiansen bisat på Bispebjerg Kirkegård.

Otto Christiansen skrev i sit afskedsbrev til forældrene bl.a.

Jeg vil først sige jer mange Tak for alt det gode, I har gjort mod mig i den Tid, jeg har siddet her i Aarhus. Dernæst vil jeg sige jer mange tak for alt det gode, I har gjort mod mig i hele mit Liv. Jeg har nu til morgen fået Besked paa, at jeg skal dø, saa nu sidder jeg her og skal skrive mit .Afskeds brev til jer. Mit højeste Ønske er, at I vil tage det roligt, for jeg tager det roligt, for jeg har givet hele mit Liv i Guds Haand og kan kun gøre, hvad der er rigtigt, saa jeg er ganske rolig. Mor, nu skal du ikke tabe Modet, for jeg bliver kun straffet, fordi jeg har syndet imod Gud. Hvis I vidste, hvor jeg elsker jer og alle mine Søskende, men det har jeg aldrig tænkt paa før, saa nu maa jeg fortælle jer det.

Nu til Slut hils alle mine Bekendte og Venner

Kærlig Hilsen.
Otto.

Top

Svend Christian Johannesen

Sv. Johannesen var ansat på "Skandia" i Randers. Medlem af KU og Randers Terrænsportsforening under ledelse af adjunkt Hoff.

Han deltog i illegalt bladarbejde i Randers, og efter juli 1943 blev han gruppefører for en sabotagegruppe. Han deltog 17.11.1943 i sprængningen af Langå-broerne. Johannesen blev arresteret i sit hjem af Gestapo den 17.11.1943, og den 24.11.1943 blev der ved tysk krigsret i Aarhus afsagt dødsdom over ham. Han blev henrettet ved skydning den 2.12.1943 og begravet på Kallesmærsk Hede ved Oksbøl. Efter befrielsen overført til Mindelunden på Randers Nordre Kirkegård.

Sv. Johannesens afskedsbrev nåede aldrig frem til forældrene. Gestapo fandt det åbenbart for patriotisk. Men det lykkedes direktør Kjær, Røde Kors, Århus, at få tilladelse til at se sagens dokumenter og herfra afskrev han brevets slutning til forældrene - bl.a.:

"Kære stakkels Far og Mor,: Nu vil jeg sige jer, Far og Mor, saa mange Tak for alt, hvad I har gjort for mig. Jeg ved, jeg mange Gange har gjort jer ondt, og det beder jeg nu om Tilgivelse for. - Det har været en dejlig Barndom, jeg har haft. Jeg ved nu, at I har gjort jeres yderste for, at jeg skulle have det godt og komme frem i Verden. - Jeg kan dø rolig. Jeg har lige været til Altergang. Guds Vilje ske. " -

Forældrene fik dog en skriftlig hilsen bag på et frimærke, han havde haft hos sig i fængslet, havde han skrevet kongens valgsprog "Min Gud, mit Land, min Ære."

Top

Oluf Akselbo Kroer

Realeksamen fra Randers Statsskole i 1932. Sparekasseassistent Sparekassen for Randers By og Omegn. Medlem af bestyrelsen for Randers KU. I 1943 tilknyttet sabotagegrupperne i Randers som gruppefører. Deltog i ødelæggelsen af Auning Møbelfabrik og sprængningen af Langå-broerne den 17.11.1943. Arresteret den 19.11.1943 og dødsdømt den 24.11.1943. Henrettet i Skæring den 2.12.1943. Begravet på Kallesmærsk Hede ved Oksbøl. Efter befrielsen flyttet til Mindelunden på Randers Nordre Kirkegård.

I sit afskedsbrev skrev Oluf Kroer bl.a.: 

Kære Mor og kære alle sammen! Ja, saa er det forbi, der var dog saa meget, som jeg gerne vilde have sagt jer alle. Jeg ryster lidt på Haanden, ikke fordi jeg er bange, men jeg ved jo, at den kommende Tid vil blive værre for jer end for mig.
Ja. lille Mor: Tak da får alt, hvad du har været for mig, du, som har maattet været baade Far og Mor for os alle, du har altid staaet for mig som idealet af en Mor.
Og kære Edith, Erik og Børge ogsaa jer siger jeg Tak, vi har dog levet sammen, som det er sjældent blandt Søskende.

Jeg har lige talt med en tysk Præst. og Mor, du skal vide, at jeg går i Døden som en troende Mand, jeg ved, at vi engang skal mødes igen, og saa er det hele ikke saa svært.

Jeg kommer til at tænke paa det lille Vers: Kæmp for alt, hvad du har kært.
Gud være med jer alle.

Jeres Oluf

Top

Kreditering
En del af teksterne på denne side, kommer fra en pjece om Mindelunden på Skæring Hede.
Pjecen er lavet af Jacob og Søren Vestergaard i samarbejde med komiteen til Mindelundens bevarelse og Århus Kommunes naturforvaltning.

Deres kilder har været: Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-1945, De sidste timer og Jørgen Røjels beretning.

 

Besættelsesmuseet i Århus. Mathilde Fibigers Have 2  8000  Århus C. tlf. 8618 4277 fax 8618 4283
Museet er en afdeling af Den Gamle By.

Webmaster: Sitemaster@Besaettelsesmuseet.dk         E-mail: Besmus@Besaettelsesmuseet.dk
Copyright © 2001-2015 Besættelsesmuseet i Århus 1940-45   
Sidst opdateret:  april 18, 2017