Universitetet

I løbet af 1944 fremstod Gestapo som en alvorlig trussel mod den danske modstandsbevægelse. I Jylland blev flere modstandsgrupper optrevlet og medlemmerne arresteret. Efter anmodning fra lederen af den jyske modstandsbevægelse og en grundig engelsk forberedelse begav engelske Mosquito bombefly sig den 31. oktober 1944 af sted mod Århus for at bombe Gestapos hovedkvarter ved Aarhus Universitet.

Efter luftangrebet stod kun gavlene tilbage af det, der engang var Gestapos hovedkvarter. Den nye hovedbygning på Ringgaden, Langelandsgades Kaserne, og en villa blev også ramt. Men pga. piloternes dygtighed og træning gik de tre nærliggende hospitaler fri, og dermed havde besætningerne i de engelske fly udført et af Anden Verdenskrigs mest præcise luftangreb.

Tidligt om formiddagen den 31. oktober passerer en gruppe Mosquito bombefly fra Royal Air Force, Cromer Lighthouse på den engelske sydøstkyst. Fyrtårnet er den sidste hjemlige landkending besætningerne ser, inden de sætter en østlig kurs ud over Nordsøen i retning mod Danmark.

Mandskabet i Mosquito bombeflyene er på vej til at udføre et af Anden Verdenskrigs mest præcise luftangreb. Målet er Gestapos hovedkvarter og de arkiver over den jyske modstandsbevægelse, som befinder sig i kollegierne IV og V ved Aarhus Universitet.

I alt 24 Mosquito jagerbombefly plus et enkelt, der udover at sin bombelast er spækket med forskelligt fotoudstyr, deltager i missionen.

Turen over Nordsøen går uden problemer, og ca. 185 km fra land går de ned i en højde på 10-15 meter for at undgå at blive opdaget af de tyske radarstationer. Derfor bliver de engelske ikke opdaget og har endnu overraskelsesmomentet på deres side, da de når land.

Få minutter efter de har passeret den jyske kystlinje, bliver de dog opdaget af en tysk meldepost, der slår lokalluftalarm. Men da er flyene allerede i høj fart på vej mod Skanderborg Sø, som er næste pejlemærke på ruten mod Århus.

De engelske fly nærmer sig Århus ad Skanderborgvej. Da de når Ringgadebroen drejer de til venstre og får straks øje på Universitetes gule bygninger blandt alle de røde.

Tilbage i England har besætningerne på bombeflyene igen og igen trænet indflyvningen til Gestapo hovedkvarteret på Aarhus Universitet.

Derfor finder piloterne målet uden problemer, og få minutter efter de har forladt luftrummet over Skanderborg, kan flyene uhindret kaste de første sprængbomber direkte mod Gestapo hovedkvarteret i kollegierne IV og V.

Luftangrebet på Gestapos hovedkvarter kom i fire bølger.
Allerede efter første bølge var kollegierne voldsomt beskadiget.

Der går under et kvarter, fra de første bomber falder, til den sidste er eksploderet. I det tidsrum har flyene i fire angrebsbølger kastet 30 bomber over målet. Efter at den sidste angrebsbølge har forladt luftrummet over universitetsområdet, kan de overlevende og det tililende redningsmandskab begynde at danne sig et overblik over skaderne.

De sidste angrebsbølger kastede brandbomber over målet. Enkelte ramte dog ved siden af og satte bl.a. ild til C.F. møllers tegnestue, der lå ud til Ringgaden overfor Ortopædisk Hospital.

I minutterne efter at de sidste bomber er faldet, hersker der kaos på universitetsområdet, hvor flere af de ramte bygninger er brudt i brand. De personer, der ikke er fanget i ruinerne, begynder straks at lede efter overlevende i de ødelagte bygninger.

Ti minutter efter de sidste bomber er eksploderet, ankommer de første slukningskøretøjer til stedet. Redningsarbejdet varer hele dagen og først sidst på aftenen lykkes det at få slukket alle de brændende bygninger.

Det danske redningsarbejde koncentrerede sig omkring bygningerne ud til Ringgaden, hvor enkelt bomber desværre eksploderede. I ruinerne under den nye hovedbygning omkommer 10 danske håndværkere. C.F.Møller, arkitekten bag Aarhus Universitet, lå fanget under ruinerne i timevis, men blev reddet ud og slap uden varige mén.

Tidligt om morgen den 1. november har støvet lagt sig. Folk, der går forbi Aarhus Universitet, kan betragte resultatet af et af Anden Verdenskrigs mest præcise luftangreb. Missionens egentlige mål, Gestapos hovedkvarter og arkiverne i kollegierne IV og V, er på det nærmeste fjernet fra jordens overflade.

De øvrige kollegiebygninger og den nye hovedbygning er også stærkt beskadiget. På få minutter ødelægger et engelsk flyangreb store dele af det universitet, som Århus har bygget på i flere år.

Ødelæggelsen af Gestapos hovedkvarter betød, at den jyske modstandsbevægelse fik et pusterum. For Gestapo kom luftangrebet som en total overraskelse og betød både tab af arkiv og af mandskab.

Besættelsesmuseet i Århus 1940-45